A24 Films
Rudolf og Hedwig Höss lever et helt almindeligt familieliv under 2. verdenskrig i deres paradis af en villa. Eneste minus er muren i baghaven der adskiller villaen fra koncentrationslejren Auschwitz.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetEt uafrysteligt mesterværk om livet, bogstavelig talt på kanten af udryddelseslejren Auschwitz under 2. verdenskrig. På alle måder diametralt modsat skildringen af rædslerne i "Sauls søn" beskriver "The Zone of Interest" almindeligt hverdagsliv i en hårdtarbejdende og travl, tysk familie. Hvor han er lejrkommandant og hun er hjemmegående husmor. I deres dejlige have er der stor køkkenhave, drivhus og swimmingpool. Børnene sendes i skole, farmand går ud ad havelågen og træder ind på sin arbejdsplads på den anden side af den pigtrådsbesatte mur.
Hvor vi aldrig følger med. Men lydene derindefra - dem hører vi til gengæld konstant.
Ægteparret spilles fremragende af to af Tysklands største stjerner i nyere tid, Sandra Hüller og Christian Friedel.
Lydsiden er afgørende i filmen. Oplev de indledende knap fire minutters lydcollage med lukkede øjne (man går ikke glip af noget) og åbne sanser - og sæt bagefter ord på.
Det overordnede tema i "The Zone of Interest" er menneskets evne til abstraktion, til at dyrke sin have, holde sit hus, passe sit arbejde og opdrage sine børn, at være i livet uanset rædslerne på den anden side af hækken, vejen eller grænsen.
Som sådan en film til tiden, ikke kun til fortiden.
Herunder linkes til et omfattende materiale fra Vision Kino, hvoraf dele kan bruges til tyskundervisningen i udskoling og ungdomsuddannelserne.
Supplerende linkes der til en omfattende cfu-samling af film og tv-udsendelser "Holocaust: Gerningsmænd" - og til filmen "Sauls søn".
-
Tysk
-
Genrer
-
Temaer
-
Martin Amis
Johann Karthaus
Sandra Hüller