VIA University College
Vilde Eventyr er et undervisningsmateriale bestående af fem narrative undervisningsforløb, hvor bevægelse og leg integreres i arbejdet med børnehaveklassens kompetenceområder. Hvert undervisningsforløb indeholder 5 – 8 kapitler med dertilhørende bevægelsesaktiviteter og illustrationer i form af billeder og videoer.
Sættet indeholder (7 elementer)
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetI de fem fortællinger i Vilde Eventyr møder vi børnehaveklasselederen, Lis, og klassekammeraterne Birk, Stella og Pelle m.fl. Når Lis forlader klasselokalet for "lige at hente noget", opstår magien og det uforklarlige. Bogen, som hun læser højt fra, står åben, og pludselig rives børnene bogstaveligt talt ind i dens handling og "vilde eventyr" med havdyr, dinosaurer, drillealfen, hekse og trolde m.v.
Med udgangspunkt i børnenes oplevelser i fortællingerne byder materialet på bevægelseslege og didaktiske overvejelser nedskrevet på kort, der sammen med de fem historier og vejledningen til materialet, både kan findes analogt i materialekassen og digitalt på materialets hjemmeside. Leg, fantasi og bevægelse spiller hovedrollerne i materialet, der har en bemærkelsesværdig legende tilgang til arbejdet med kompetenceområdernes begrebs- og vidensopbygning.
Vilde Eventyr kan fx bruges i udvalgte perioder af året, hvor man tager en af fortællingerne ad gangen, læser op og leger bevægelseslegene en til to gange om ugen. Vejledningen kan benyttes præcis som den er, men kan også fungere som en inspiration til, at I sammen med børnene selv udvikler lege og aktiviteter til fortællingerne.